Formålet med dette projekt er at udvikle ny viden om hverdagsliv, levet medborgerskab og identiteter i forhold til køn, klasse og etnicitet i en bestemt lokalitet, herunder studere disse gruppers holdninger til med-borgerskab, multikulturalisme, lighed og forskellighed. Projektets konkrete udgangspunkt er Aalborg Øst, som er det mest multikulturelle område i Nordjylland. Her fokuseres på henholdsvis den danske majoritet og de etniske minoriteter. Ligesom Savage et al. mener vi imidlertid, at det lokale udgangspunkt ikke betyder, at vi fraskriver os bredere samfunds-mæssige udviklinger. Snarere mener vi, at vidtrækkende globale foran-dringer kan undersøges ved at se på lokale kulturelle praktikker, livsstile og identiteter (Savage et al., 2005). Et af hovedformålene er således at undersøge samspillet mellem samfundets overordnede diskurser og politikker om lighed/forskellighed, ”belonging”/tilhørsforhold og multi-kulturalisme på den ene side og individers og gruppers hverdagsliv, politiske identiteter og kulturelle praksis på den anden side; alt sammen i et bestemt område. Et andet formål er at belyse, hvordan interaktionen mellem køn, klasse, etnicitet, alder mv. får betydning både som identi-tetsskabende kategorier og som sociale differentieringsfaktorer. Projektets bærende metode er livshistoriske fortællinger, men der anven-des også en række andre kvalitative og kvantitative metoder. Projektet er bygget op omkring følgende to delprojekter:

Delprojekt 1: To generationers fortælling om køn, klasse og etnicitet 
(v. Ann-Dorte Christensen) 

Delprojekt 2: Køn, etniske minoriteter og den lokale velfærdstat 
(v. Sune Qvotrup Jensen) 

Det er en central del at undersøge, hvordan køn interagerer med andre ulighedsskabende kategorier som klasse og etnicitet. Derigennem ønsker vi at videreudvikle kønsforskningen ud fra en sociologisk og politisk sociologisk tilgang ved at analysere samspillet mellem de forskellige kategorier baseret på empiriske studier af centrale udviklinger og sociale skillelinjer i det danske samfund. Ambitionen er at skærpe forståelsen for de komplekse dynamikker, der præger interaktionen mellem køn, klasse og etnicitet i moderne globaliserede velfærdssamfund.

Undersøgelsen er bygget op omkring fire kernebegreber: intersektionalitet, hverdagsliv, medborgerskab og politiske identiteter. 

Intersektionalitet har de seneste år udviklet sig til et centralt begreb i dansk og international kønsforskning. Begrebet understreger samspillet mellem sociale kategorier som køn, klasse, etnicitet og andre uligheds-skabende og forskelssættende kategorier. En afgørende pointe i inter-sektionalitetsforskningen er, at kategorierne er gensidigt konstituerende. Derfor bygger det på et ikke-additivt princip, der henviser til, hvordan forskellige magthierarkier gensidigt konstituerer hinanden. Intersektionalitetsbegrebet blev lanceret af sorte feminister i USA som en reaktion mod, at der både forskningsmæssigt og politisk var en tendens til at adskille køn og etnicitet. Kønsforskningen og ligestillingspolitikken blev kritiseret for at være etnicitetsblind og for at overse klasse, mens etnicitetsforskningen blev kritiseret for at være kønsblind. Gennem de seneste år har intersektionalitetsbegrebet bevæget sig fra USA over UK til Norden, og det har i den forbindelse ændret både fokus og indhold. I USA var det først og fremmest samfundsforskere, som stod for begrebs-udviklingen, og de betonede især sociale strukturer som racisme og patriarkat (se fx Crenshaw, 1994; Collins, 1998). I Danmark tog den poststrukturalistiske humanistiske kønsforskning først begrebet til sig, og det førte til en forskydning i genstandsfelt og fokus mod analyser af subjektiveringsprocesser (se fx Staunæs, 2003; Søndergaard, 2005). 

Selvom man understreger samspil og interaktioner, er der en risiko for, at intersektionalitetsanalyser kan føre til en uhensigtsmæssig homogenisering af kategorierne (Skeggs, 2006; Yuval-Davis, 2006; Phoenix & Pattynama, 2006). Vi analyserer køn, klasse og etnicitet som gensidigt konstituerende, men er samtidig opmærksomme på, at de er udtryk for differentieringsformer, som fungerer efter forskellige logikker, der hver især må begribes specifikt. Køn, klasse og etnicitet produceres og reproduceres som følge af sociale, kulturelle, økonomiske og politiske processer og på forskellige samfundsmæssige niveauer, men på forskellige måder. Endvidere har de tre kategorier forskellig teorihistorie. Samspillet mellem køn og klasse har fx været et tilbagevendende tema i velfærds- og kønsforskningen gennem flere årtier, mens etnisk differentiering og etniske identiteter først er blevet centrale forskningsfelter i Norden de seneste år2. 

Begrebet hverdagsliv er inspireret af Birte Bech-Jørgensen og den øvrige fænomenologiske hverdagslivsforskning (Schutz, 1975; Bech-Jørgensen, 1994). Den forståelse har været velegnet til at indkredse subjektiv mening, gentagelser og rutiner i hverdagens genkendelige mønstre. Andre marxistisk-orienterede hverdagslivsforskere har i højere grad fokuseret på det, Agnes Heller kalder meningsuniverser og samfundsskabte institu-tioner (Heller, 1970). I forlængelse af denne distinktion bruger vi ikke hverdagslivsbegrebet i en snæver fænomenologisk betydning, idet vi i modsætning til denne tradition også beskæftiger os med strukturelle og diskursive rammebetingelser som et selvstændigt analytisk niveau. Dette kan ikke nødvendigvis fremanalyseres af hverdagslige håndteringer. Derfor må en præcisering af intersektionalitetsbegrebet på hverdagslivsniveau kunne rumme en forståelse af køn, klasse, etnicitet mv. både som struk-turerende differentieringsformer og som betydningsbærende for subjekti-vering og identitetsdannelse. Mere konkret betyder det, at vi opfatter kategorier som køn, klasse og etnicitet som værende virksomme som stratificerende og ulighedsskabende rammer om menneskers liv, men også som betydningsbærende og meningsgivende kategorier i hverdagslivet. Hensigten er at belyse sammenhængen mellem disse to aspekter. 

Medborgerskab handler grundlæggende om individers og gruppers forhold til den offentlige sfære – dvs. offentlige sammenhænge og institutioner, hvor man mødes for at diskutere fælles anliggender. Det omfatter for-skellige dimensioner: 1) status, rettigheder og pligter, 2) politisk delta-gelse og 3) politiske identiteter, som henviser til menneskers tilhørs-forhold/”belonging” til kulturelle og politiske fællesskaber (Andersen et al., 1993). I dette projekt har vi hovedvægten på den tredje dimension, om politiske identiteter. Med begrebet levet medborgerskab understreges også de identitetsmæssige sider af medborgerskabet – ”the meaning that citizenship actually has in people’s lives” (Lister, 2003:3). Hermed pointeres, at medborgerskab involverer konkrete mennesker, som er positioneret forskelligt i relation til køn, klasse, etnicitet, alder, natio-nalitet mv. i deres livsforløb og hverdag. Det er dog vigtigt at præcisere to andre forhold ved vores brug af medborgerskabsbegrebet: For det første, at det selvom begrebet sætter fokus på spørgsmålet om lige rettigheder og lige deltagelse, så anvendes det i stigende grad til at analysere diversitet og anerkendelse af forskelligheder (Siim, 2003; Young, 1990). For det andet, at selvom vi har fokus på det lokale niveau, så formes politiske institutioner og identiteter af det lokales samspil med regionale, nationale og transnationale fællesskaber (Yuval-Davis, 2005). Derfor er samspillet mellem mikro-, meso- og makroniveau vigtigt i forhold til analyser af medborgerskab. 

Begrebet politiske identiteter anvender vi til en yderligere konkretisering af det levede medborgerskab, da det vedrører de holdninger og den prak-sis, individer og grupper har i forhold til fællesskaber, politiske institutioner og værdier, samt ikke mindst hvordan de opfatter deres egen rolle heri og tilknytning hertil. Politiske identiteter omfatter to væsentlige aspekter, nemlig ”a process of becoming” og ”a process of belonging”. Med det førstnævnte aspekt betones politiske læreprocesser som et centralt led i den enkeltes subjektivering. Det andet aspekt lægger vægt på tilhørs-forhold og på følelsen af tilknytning til fællesskaber (Christensen, 2003). Vi understreger, at politiske identiteter aldrig er ”færdige” fast forankrede positioner, men at de skabes og genskabes individuelt og kollektivt gennem hele livsforløbet, når man markerer tilhørsforhold til nogle grupper og markerer afstand eller dis-identifikation med andre (Skeggs, 1997). Et væsentligt spørgsmål i projektet er, hvilken betydning kategorierne køn, klasse og etnicitet har i disse politiske identitetsdannelsesprocesser.  

Projektet analyserer individers og gruppers hverdagsliv i et konkret lokal-område og ser på, hvordan velfærdsstatens overordnede politikker og mere specifikke bolig- og socialpolitiske tiltag i et konkret lokalområde påvirker sociale differentieringsformer, og hvorvidt den lokale velfærdsstat har større påvirkningseffekt på nogle differentieringsformer end andre. Fx har Sørensen & Torfing vist, hvordan lokale governance-netværk får øget betydning i lokale demokratiske/politiske sammenhænge (2000). Net-værkene har såvel ekskluderende som inkluderende træk og er samtidig vigtige fora for empowerment3. Et andet vigtigt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvordan de påvirker samspillet mellem køn, klasse og etnicitet.  

I vores teoretiske tilgang lægger vi således vægt på, at vi kan rumme for det første intersektionalitetstankegangens kobling mellem forskellige ulig-hedsskabende kategorier og for det andet samspillet mellem makro-, meso- og mikroniveau, som det udfolder sig i medborgerskabet og i sociale differentieringer. 

Projektets overordnede forskningsspørgsmål er:  

a) hvordan diskurser og politikker om medborgerskab, lighed/forskellighed og multikulturalisme strukturerer og præger ”almindelige menneskers” hverdagsliv og kulturelle praksis. 

b) hvordan forskelssættende kategorier i forhold til køn, klasse, etnicitet mv. kommer til udtryk og giver mening i kollektive og individuelle identiteter. 

c) hvad der fremmer og hæmmer lokale fællesskaber, følelser af ”belonging” samt empowermentprocesser. 

I det følgende redegør vi først for projektets analysemodel og empiriske metoder og dernæst for de to delprojekter.

Denne projektbeskrivelse er en redigeret udgave af den oprindelige projekt-beskrivelse ”Køn, klasse og etnicitet. Magt og intersektionalitet i moderne velfærds-samfund”, som vi i 2006 udarbejdede sammen med Anette Borchorst og Birte Siim. Projekterne, der indgår i den reviderede udgave, omfatter alene Ann-Dorte Christen-sens og Sune Qvotrup Jensens delprojekter. Selvom den teoretiske og metodiske ramme er revideret og rettet mod disse to delprojekter, er det vigtigt at understrege, at den er udviklet inden for det oprindelige samarbejde, ligesom vi også fortsat alle fire samarbejder omkring nogle af projektets kerneområder: intersektionalitetsbegrebet, medborgerskab, multikulturalisme samt forholdet mellem social lighed og lighed mellem køn.

Klasse er et klassisk begreb i samfundsvidenskaberne og kan føres tilbage til Marx og Weber. I dag har det fået en renæssance og er blevet gentænkt bl.a. i forbindelse med globalisering og migration (Skeggs, 2004; Divine et al., 2005). Der har siden 1970’erne været relativt meget fokus på køn i samfundsvidenskaberne – ikke mindst i Norden, og der er i dag bred konsensus i (køns)forskningen om en socialkonstrukti-vistisk forståelse af køn (Butler, 1999; Søndergaard, 2000; Christensen, 2001), dog med betydelig variation mellem de radikale og de moderate positioner. Etnicitet er derimod først kommet på forskningsdagsordenen i de seneste år. Teorihistorisk kan interessen for etnicitet føres tilbage til Weber (1978), men etnicitetsbegrebet slog først for alvor igennem i 1960’erne og 70’erne, hvor det blev et centralt begreb i samfunds-videnskabernes anti-racisme og anti-kolonialismedebatter i USA (Guibernau & Rex, 1997, 1-2). 

Gennem analyser af Demokrati fra neden og af lokale empowerment-studier er det blevet understreget, at det er nyttigt at skelne mellem mægtiggørelse og myndig-gørelse, hvor mægtiggørelse henviser til individer og fællesskabers faktiske mulig-heder for at sætte sig igennem i det politiske system, mens myndiggørelse henviser til den subjektive erhvervelse af viden og kompetencer, der gør den enkelte i stand til at udnytte indflydelses- og handlemuligheder (Bang et al., 2000; Goul Andersen, 2000; Andersen et al., 2003; Andersen 2005).